Du skal ikke tro
– du skal vide

Hos Lundsby bygger vi alt, ikke mindst vores biogasanlæg, på viden om alt fra grøn omstilling over biologi til byggeprocesser. Vores viden er samlet gennem mere end 25 år, og takket være vedholdende nysgerrighed og vedvarende relationer med vores gode kunder bliver vi stadigt klogere. Og dermed gør du også.

Fra viden til værdi – for dig og miljøet

Lundsbys mål er altid at gøre vores viden til værdi for dig, klimaet og miljøet. For bundlinjerne hænger uløseligt sammen. Når du ønsker at spille en aktiv rolle i den grønne omstilling ved at udnytte biomasse fra landbrug, husholdninger, industri eller andet, hjælper vi med at gøre idéen til virkelighed. Vores robuste og fleksible biogasanlæg er klar til drift og forberedt til udvidelser.

 Det må gerne betale sig at gøre det rigtige, og der er intet i vejen med at gøre grøn omstilling til god forretning. Vi hjælper dig med at sikre økonomien i dit anlæg og din produktion ved at levere et effektivt og driftssikkert biogasanlæg, der kan justeres og udvides i takt med, at nye muligheder for at omdanne organisk affald til grøn energi opstår.

Vi giver dig et solidt beslutningsgrundlag

Måske har du en idé om at bidrage aktivt til den grønne omstilling ved at opføre et biogasanlæg. Måske er I flere. Men der kan være langt fra tanke til handling, og beslutningen kan synes uoverskuelig. Vi står klar til at rådgive om både byggeri, produktion, økonomi og miljø, og vi inviterer dig også til at møde erfarent driftspersonale på et af vores anlæg for at give dig et endnu mere solidt beslutningsgrundlag.

 Når du træder aktivt ind i den grønne omstilling, skal du gøre det med åbne øjne og fast grund under fødderne. Det hjælper vi med. Og det bliver vi ved med, også når dit nye biogasanlæg er opført og sat i drift. Sådan bliver vi hele tiden bedre sammen

Jeg kom til Outrup få måneder før idriftsættelsen af anlægget, og på den måde fik jeg ret hurtigt indsigt i de forskellige ting og blev klædt godt på til at overtage driften efterfølgende.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Jeg erfarede, at med den store mængde tørstof i form af halm, dybstrøelse og frøgræshalm, som blev tilsat anlægget, havde jeg en meget høj TS i den afgassede gylle. Derfor besluttede jeg i 2019 at etablere endnu en efterafgasningstank på 4.600 m³, hermed fik jeg forlænget min opholdstid.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

Anlægget er bygget til at kunne producere 1650 kubikmeter rågas i timen. I dag – to år efter idriftsættelse – producerer vi en smule mere end 1650 kubikmeter rågas i timen, og det er vi meget tilfredse med.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Hvis vi har haft nogle ønsker om noget, der skulle gøres anderledes, har vi kunnet få det løst rigtig hurtigt.

Jesper Røn, DriftslederVestjysk Biogas

Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Lundsby, og den rådgivning vi har fået – både i forbindelse med at have fået foretaget analyser og bragt bakteriefloraen op i drift.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Min nye tank kan jeg have tilbagebetalt på ca. 7 år. Det er jeg godt tilfreds med, når jeg nu ser på alle de positive sidegevinster, der er fundet hermed.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

De sidste to år har vi ikke haft ret meget forbindelse til Lundsby, da vi selv har kunnet drifte anlægget. Oplæringen fra Lundsby har været rigtig god.

Michael Thomsen, DriftslederGrønhøj Biogas

Opstarten af anlægget forløb, som det skulle og anlægget producerer i dag det gas vi har forventet med de råvarer vi har til rådighed. Vi er rigtig godt tilfreds med anlægget fra Lundsby.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

Hallen er bygget med en god højde, så lastbilerne, uden at svine for meget, kan læsse af i et aflukket miljø, hvor vi kan samle den dårlige lugt op. Så vi ikke generer vores naboer, hvilket har stor værdi for os.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Efter opstart og idriftsættelse havde vi en tekniker fra Lundsby tilknyttet Outrup Biogas – teknikeren gav os gode muligheder for sparring og dialog, når vi oplevede problemer, tvivl om anlægget eller ønsker til anderledes programmering. Han stod klar til at hjælpe – også i weekender, aftener og nætter.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Fra projektets start har vi haft et rigtig godt samarbejde med Lundsby. De har været gode til at tilgodese vores ønsker – og så har de stået til rådighed, når vi har haft brug for hjælp, uanset om det har været weekend eller aftener, hvor anlægget har drillet.

Jesper Røn, DriftslederVestjysk Biogas

I 2020 udvidede vi anlægget igen og etablerede samtidigt et opgraderingsanlæg, som gør, at vi kan producere biometan til Naturgasnettet.

Carsten Thesbjerg, DirektørOL Biogas ApS

Nu får vi 8-10% mere biometan ud af den samme biomasse, og mine aftagere er langt mere tilfredse med den afgasset gylle, da flydelaget på deres lagertanke er langt mindre. En anden fordel er at den afgassede gylle er tyndere og har langt lettere ved at trænge ned i jorden på f.eks. græsmarker, som tidligere var et problem.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

Som en del af processen afholdte vi møde med repræsentanter fra Lundsby hver uge – her udvekslede vi tanker og idéer om projektet. Det har været helt afgørende for os med en samarbejdspartner, hvor vi kunne være sikre på, at vores inputs blev hørt.

Peter Nissen, Repræsentant for ejerkredsenOutrup Biogas

Anlægget er bygget specielt op i forhold til hvad man ser rundt omkring. Vi har valgt en løsning, hvor vi har en DCB-kran. Det giver en stor fleksibilitet, fordi vi sender en stor mængde tørstof igennem anlægget hver dag.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Lundsby har i opstartsfasen været tilknyttet anlægget og hjulpet med at sikre den rette opstart. Lundsby sørgede også for at få lavet en god introduktion for vores medarbejderne, der skal passe anlægget i dagligdagen.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

På under 4 timer kan vi producere det energibehov, som et almindeligt parcelhus forbruger for på et helt år.

Boe Madsen, Medejer Madsen Bioenergi

Lundsby byggede i 2015 et biogasanlæg hos mig, således jeg kunne levere biometan til Spjald Fjernvarmeværk. Anlægget har været nem at drifte, og jeg har lavet mere gas, end først forventet.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

I 2017 besluttede vi at udbygge biogasanlægget til at kunne håndtere faste biomasser. Udbygningen blev lagt i hænderne på Lundsby, som etablerede et indfødningssystem, som gør at vi nu kan tilføre dybstrøelse, halm og andre 2. generationsafgrøder.

Carsten Thesbjerg, Direktør OL Biogas ApS

Anlægget er bygget af Lundsby, og i den forbindelse havde vi en tekniker tilknyttet et halvt år efter, som skulle lære os at drifte anlægget. Det var en mand vi kunne få fat på døgnet rundt. Han kunne svare på alle vores spørgsmål og hjælpe os.

Michael Thomsen, DriftslederGrønhøj Biogas

Samarbejdet med Lundsby har fungeret godt. Som samarbejdspartner har Lundsby været gode til at skabe tryghed for vores personale i henhold til at kunne drifte anlægget på egen hånd efter indføringsprocessen.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Lundsby har sikret, at vi har fået det biogasanlæg vi har behov for til håndtering af de biomasser vi har til rådighed.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

Vi forventer at kunne producere 5-6.000 m³ gas i timen på anlægget. Lige nu ligger vi på ca. 100.000 i døgnet, som vi i ejerkredsen er meget stolte af.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Vores samarbejde med Lundsby har fungeret rigtig godt. Lundsby har været gode til at sørge for den rette træning af vores medarbejdere.

Jens Heilskov, Driftsleder Outrup Biogas

Forvent mere

Din rejse med Lundsby

Vi hjælper med at gøre dine grønne ambitioner til virkelighed fra idé over færdigt anlæg til sikker drift.

Support og vedligehold

Vores 24/7 support hjælper med at sikre dig optimal oppetid på dit anlæg. Her får du hjælp, når du har brug for det.

Her bidrager biogas til den grønne omstilling

Kundefortællinger

Apropos viden og værdi, så behøver du ikke at nøjes med vores ord. Kast i stedet et blik på nogle af de mange anlæg, vi allerede har bygget og sat i drift, og hør fra nogle af vores ambitiøse kunder. Vores anlæg er altid udviklet og tilpasset dine specifikke behov, uanset hvilken type og mængde af organisk affald du ønsker at omdanne til grøn energi.

Vinkel Bioenergi

Vinkel Bioenergi

Vinkel Bioenergi er bygget til at håndtere 430.000 tons biomasse om året og leverer biometan til omkring 25.000 husstande om året. Anlægget er derfor et af de største biogasanlæg i Danmark.Biogasanlæg med opgradering til biometanHøjslev, Danmark52.000.000 Nm³...

Vesthimmerland Biogas

Vesthimmerland Biogas

Vesthimmerland Biogas håndterer ca. 275.000 tons biomasse årligt og leverer biometan svarende til forbruget i ca. 18.000 husstande om året. 2022 er året hvor de er i gang med en udvidelse til at kunne håndtere ca. 500.000 tons biomasse om året.Biogasanlæg med...

Lyst til at vide mere?

Ethvert godt samarbejde begynder med en samtale. Er du klar til at bidrage aktivt til den grønne omstilling? Og har du lyst til at vide mere om, hvordan Lundsby kan hjælpe med at gøre idé til virkelighed og få enderne til at mødes? Så skriv eller ring. Vi glæder os til at tale med dig.