Sammen kan vi gøre
vores blå planet grønnere

Vi arbejder for, at flere kan leve grønnere på vores blå planet. Det gør vi ved at hjælpe visionære virksomheder, organisationer og samfund med at udvikle, bygge og drive anlæg, der omsætter naturlige ressourcer til bæredygtig energi. Anlæg, der også bidrager til forsvarlig udnyttelse af organisk affald og et bedre vandmiljø.

Vi går forrest – vil du med?

Som en af Danmarks største og mest erfarne biogasudviklere hjælper vi vores kunder med at omsætte mange tusinde tons biomasse til grøn CO²-neutral energi. Vores formål er at bidrage til den grønne omstilling og omsætte naturens ressourcer til bæredygtig energi, så flere kan leve grønnere på vores blå planet. Det gør vi ved at udvikle biogasanlæg, der præsterer mere og bedre og skaber positiv bundlinje for alle, inklusive miljøet og klimaet.

Når du vælger at satse aktivt på den grønne omstilling sammen med os, sørger vi for altid at levere et gennemtestet biogasanlæg, som er klar til drift. Vi sørger også for oplæring af driftspersonalet og efterfølgende support, indtil driftslederen er tryg ved både teknikken og biologien i det nye anlæg. Du bliver ikke overladt til dig selv, før du er klar til det, og når du er selvkørende, bevarer vi kontakten, så både du og vi konstant kan udvikle os og blive bedre.

Årtiers erfaring med høj kvalitet

Når vi hjælper visionære virksomheder, organisationer og samfund med at gøre drømmen om sikker og grøn energi til virkelighed, bringer vi alle vores kompetencer i spil. Både i forhold til hinanden som kolleger og i forhold til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Det har vi gjort i mere end 25 år, og vi har appetit på mange flere.

Vi er gode til mange ting, men vi er særligt gode til:

  • PLANLÆGNING OG STYRING
    Vi leverer som aftalt, kalkuleret og til tiden. Hver gang.
  • UDVIKLING
    Dybt i vores dna ligger lysten og viljen til at sætte fagligheder, færdigheder, materialer, teknologier og eksisterende løsninger sammen på nye måder.
  • DIALOG
    De bedste løsninger bliver skabt i fællesskab – med god kommunikation og dialog.
  • KEEPING IT SIMPLE
    Vi fokuserer på at minimere kompleksiteten og maksimere værdien uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Gennem tykt og tyndt

Hvis vi skal lykkes med at få enderne til at mødes og lukke hullet i den grønne energiforsyning (og det skal vi), så skal vi gøre det sammen. Du kan bruge vores erfaringer, når du vil bygge et biogasanlæg. Vi kan bruge dine, når anlægget er sat i drift. Noget af det allervigtigste for Lundsby er at bevare en tæt relation til dig, så vi kan lære af hinanden og blive bedre sammen.

Og vi er så privilegerede, at vores nuværende kunder heldigvis deler den filosofi. Det vil du mærke som ny kunde, når vi inddrager erfaringer fra de mange biogasanlæg, vi allerede har bygget og sat i drift over hele landet, til at skabe den bedst mulige løsning for dig.

Hør fra nogle af de kunder, der allerede deler deres erfaringer med os.

Jeg kom til Outrup få måneder før idriftsættelsen af anlægget, og på den måde fik jeg ret hurtigt indsigt i de forskellige ting og blev klædt godt på til at overtage driften efterfølgende.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Jeg erfarede, at med den store mængde tørstof i form af halm, dybstrøelse og frøgræshalm, som blev tilsat anlægget, havde jeg en meget høj TS i den afgassede gylle. Derfor besluttede jeg i 2019 at etablere endnu en efterafgasningstank på 4.600 m³, hermed fik jeg forlænget min opholdstid.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

Anlægget er bygget til at kunne producere 1650 kubikmeter rågas i timen. I dag – to år efter idriftsættelse – producerer vi en smule mere end 1650 kubikmeter rågas i timen, og det er vi meget tilfredse med.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Hvis vi har haft nogle ønsker om noget, der skulle gøres anderledes, har vi kunnet få det løst rigtig hurtigt.

Jesper Røn, DriftslederVestjysk Biogas

Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Lundsby, og den rådgivning vi har fået – både i forbindelse med at have fået foretaget analyser og bragt bakteriefloraen op i drift.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Min nye tank kan jeg have tilbagebetalt på ca. 7 år. Det er jeg godt tilfreds med, når jeg nu ser på alle de positive sidegevinster, der er fundet hermed.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

De sidste to år har vi ikke haft ret meget forbindelse til Lundsby, da vi selv har kunnet drifte anlægget. Oplæringen fra Lundsby har været rigtig god.

Michael Thomsen, DriftslederGrønhøj Biogas

Opstarten af anlægget forløb, som det skulle og anlægget producerer i dag det gas vi har forventet med de råvarer vi har til rådighed. Vi er rigtig godt tilfreds med anlægget fra Lundsby.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

Hallen er bygget med en god højde, så lastbilerne, uden at svine for meget, kan læsse af i et aflukket miljø, hvor vi kan samle den dårlige lugt op. Så vi ikke generer vores naboer, hvilket har stor værdi for os.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Efter opstart og idriftsættelse havde vi en tekniker fra Lundsby tilknyttet Outrup Biogas – teknikeren gav os gode muligheder for sparring og dialog, når vi oplevede problemer, tvivl om anlægget eller ønsker til anderledes programmering. Han stod klar til at hjælpe – også i weekender, aftener og nætter.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Fra projektets start har vi haft et rigtig godt samarbejde med Lundsby. De har været gode til at tilgodese vores ønsker – og så har de stået til rådighed, når vi har haft brug for hjælp, uanset om det har været weekend eller aftener, hvor anlægget har drillet.

Jesper Røn, DriftslederVestjysk Biogas

I 2020 udvidede vi anlægget igen og etablerede samtidigt et opgraderingsanlæg, som gør, at vi kan producere biometan til Naturgasnettet.

Carsten Thesbjerg, DirektørOL Biogas ApS

Nu får vi 8-10% mere biometan ud af den samme biomasse, og mine aftagere er langt mere tilfredse med den afgasset gylle, da flydelaget på deres lagertanke er langt mindre. En anden fordel er at den afgassede gylle er tyndere og har langt lettere ved at trænge ned i jorden på f.eks. græsmarker, som tidligere var et problem.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

Som en del af processen afholdte vi møde med repræsentanter fra Lundsby hver uge – her udvekslede vi tanker og idéer om projektet. Det har været helt afgørende for os med en samarbejdspartner, hvor vi kunne være sikre på, at vores inputs blev hørt.

Peter Nissen, Repræsentant for ejerkredsenOutrup Biogas

Anlægget er bygget specielt op i forhold til hvad man ser rundt omkring. Vi har valgt en løsning, hvor vi har en DCB-kran. Det giver en stor fleksibilitet, fordi vi sender en stor mængde tørstof igennem anlægget hver dag.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Lundsby har i opstartsfasen været tilknyttet anlægget og hjulpet med at sikre den rette opstart. Lundsby sørgede også for at få lavet en god introduktion for vores medarbejderne, der skal passe anlægget i dagligdagen.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

På under 4 timer kan vi producere det energibehov, som et almindeligt parcelhus forbruger for på et helt år.

Boe Madsen, Medejer Madsen Bioenergi

Lundsby byggede i 2015 et biogasanlæg hos mig, således jeg kunne levere biometan til Spjald Fjernvarmeværk. Anlægget har været nem at drifte, og jeg har lavet mere gas, end først forventet.

Knud Christensen, EjerViftrup Biogas P/S

I 2017 besluttede vi at udbygge biogasanlægget til at kunne håndtere faste biomasser. Udbygningen blev lagt i hænderne på Lundsby, som etablerede et indfødningssystem, som gør at vi nu kan tilføre dybstrøelse, halm og andre 2. generationsafgrøder.

Carsten Thesbjerg, Direktør OL Biogas ApS

Anlægget er bygget af Lundsby, og i den forbindelse havde vi en tekniker tilknyttet et halvt år efter, som skulle lære os at drifte anlægget. Det var en mand vi kunne få fat på døgnet rundt. Han kunne svare på alle vores spørgsmål og hjælpe os.

Michael Thomsen, DriftslederGrønhøj Biogas

Samarbejdet med Lundsby har fungeret godt. Som samarbejdspartner har Lundsby været gode til at skabe tryghed for vores personale i henhold til at kunne drifte anlægget på egen hånd efter indføringsprocessen.

Jens Heilskov, DriftslederOutrup Biogas

Lundsby har sikret, at vi har fået det biogasanlæg vi har behov for til håndtering af de biomasser vi har til rådighed.

Mads Niær Kristensen, Direktør og medejerGrauballegaard Biogas

Vi forventer at kunne producere 5-6.000 m³ gas i timen på anlægget. Lige nu ligger vi på ca. 100.000 i døgnet, som vi i ejerkredsen er meget stolte af.

Jeppe Klug Madsen, DirektørVinkel Bioenergi

Vores samarbejde med Lundsby har fungeret rigtig godt. Lundsby har været gode til at sørge for den rette træning af vores medarbejdere.

Jens Heilskov, Driftsleder Outrup Biogas

Vores viden er din styrke

Vi er nysgerrige som bare pokker, og derfor udvikler vi hele tiden vores kompetencer og udbygger vores viden om alt fra byggeprocesser til biologi. Hvordan kan vi udvikle vores biogasanlæg, så de bliver endnu mere effektive? Hvordan kan vi skabe størst mulig værdi for både miljø, klima, dig og os? Den grønne omstilling kan kun gå for langsomt, så vi arbejder og udvikler os, hurtigt. Og vi vil gerne have dig med.

Vores historie

Lundsby har arbejdet med biogas og grøn omstilling siden 1995, da selskabet Lundsby Bioenergi A/S blev grundlagt af Erik Lundsby Andresen. I 2015 solgte han selskabet til tre aktører, der videreførte det under navnet Lundsby A/S.

 2022 er året hvor hovedaktionæren Stenger & Ibsen Construction A/S og de to medejere, teknisk direktør Gert Rosenquist og salgsdirektør Karsten Hjorth, har ændret navnet til Lundsby Renewable Solutions blandt andet for i endnu højere grad at kunne indfri virksomhedens internationale potentiale. Lundsby har mere end 25 års erfaring med at udvikle og opføre turnkey-biogasanlæg. Virksomheden har hovedkontor i Løgstrup ved Viborg og et datterselskab i Sverige.

 Alle Lundsbys biogasanlæg bliver udviklet med udgangspunkt i den enkelte kundes krav og behov. Det gælder lige fra kapaciteten til hvilke typer af organisk materiale, anlægget skal kunne omdanne til grøn energi. Grundlaget for den fortsatte udvikling af Lundsby er vores kompetente og loyale medarbejdere kombineret med kundernes erfaringer, som vi sætter stor pris på at få del i. Vi tror på, at netop de gode relationer, både interne og eksterne, er den fælles styrke, der gør os i stand til sammen at lukke hullet i den grønne energiforsyning og fuldbyrde den grønne omstilling.

Følg med for fremtiden

Har du lyst til at følge med i udviklingen af både biogasanlæg, grøn omstilling og Lundsby? Så hop ind på LinkedIn og følg os der. Det kan, også, betale sig.

Lyst til at vide mere?

Ethvert godt samarbejde begynder med en samtale. Er du klar til at bidrage aktivt til den grønne omstilling? Og har du lyst til at vide mere om, hvordan Lundsby kan hjælpe med at gøre idé til virkelighed og få enderne til at mødes? Så skriv eller ring. Vi glæder os til at tale med dig.