En arbejdsplads med et klart formål
Alene kan vi lidt. Sammen kan vi alt. Lundsbys formål er at omsætte naturens ressourcer til bæredygtig energi, så flere kan leve grønnere på vores blå planet. Vil du være med og gøre karriere hos os? Så lad os høre fra dig.
Hvis du tror, vi ikke kan leve uden dig …
… så kan det meget vel være rigtigt. I hvert fald vil vi altid gerne høre fra dig, hvis du deler vores formål og har lyst til at hjælpe med at opfylde vores ambition om et Danmark, der kører på 100 % grøn energi.
Vores gode interne samarbejde er en afgørende forudsætning for gode eksterne relationer. Derfor arbejder alle medarbejdere hos Lundsby for et godt og solidt samarbejde på tværs af organisationen. Har du også lyst til at være med, så hold øje med vores ledige stillinger her på siden, og send os gerne en uopfordret ansøgning, hvis der ikke er et job, der passer præcis til dig. Måske kan vi skabe det.

Ledige stillinger
Contract Manager til førende virksomhed indenfor grøn omstilling
Er du god til juridiske forhandlinger? Er du en udpræget team-spiller? Er du interesseret i en udfordrende nøgleposition – så skal du søge stilling hos Lundsby.
Lundsby Renewable Solutions er en frontløber i den grønne omstilling, hvor vores ambition er at bygge, opstarte og evt. drifte større energianlæg. Vores udgangspunkt er biogasproduktion og CCUS, som i stigende grad tænkes sammen større Power2X løsninger.
Vi er oftest totalentreprenøren i byggeprojekterne, og har styrende opgaver i forhold til bygherre, investorer, underleverandører og myndigheder. Nu og i lang tid fremover, vil vores projekter være et samarbejde med mange interessenter, som i fællesskab skaber nye energiløsninger med stor betydning for den grønne omstilling. Nye projekter vil ofte være det første af sin slags, nogle gange verdens største, og hver gang til varig gavn for vores fælles fremtid.
Du får en vigtig rolle i at gøre det muligt. Din opgave vil være at skabe og forhandle kontraktgrundlaget i tæt samarbejde med direktionen i Lundsby.
Uopfordrede ansøgninger
Uopfordrede ansøgninger til Lundsby
Lundsby Renewable Solutions vækster og derfor har vi brug for flere dygtige og kompetente medarbejdere. Vi søger inden for alle forretningsområder, og derfor opfordres du til at søge uopfordret, hvis du finder Lundsby interessant og du har nogle spændende og relevante kompetencer at byde ind med.
Det du skal gøre, er at sende os en uopfordret ansøgning og CV til nedstående mail. Du er samtidig også meget velkommen til at kontakte vores HR-chef for en snak om, hvilke muligheder der potentielt kan være for at blive en del af Lundsby teamet.
Vi håndterer din ansøgning inden for den eksisterende GDP-regler, og vi læser din ansøgning igennem så hurtigt så muligt og vender tilbage uanset hvilket behov der er i organisationen for kompetencer som dine.
Du kan med fordel følge vores hjemmeside, hvor vi løbende vil slå åbne stillinger op, og ligeledes opfordres du til at følge vores LinkedIn side, da vi også her vil annoncere åbne stillinger.
Med venlig hilsen
HR Afdelingen
Kontakt info:
HR-Chef
Thomas Rye Tengstedt
+45 8180 6263
trt@lundsby.dk
Lundsby Renewable Solutions A/S
Lundsby Renewable Solutions A/S har eksisteret siden 1995, og har i dag mere end 25 års erfaring inden for opførelse af komplette kundetilpassede biogasanlæg Anlæg som er bæredygtige, fleksible og robuste. Vi er anerkendt inden for biogasbranchen og efterspørgslen på vores totalløsninger er stor. Vi oplever stor vækst både i Danmark og udlandet. Vi har cirka 40 ansatte.
Følg med for fremtiden
Har du lyst til at følge med i udviklingen af både biogasanlæg, grøn omstilling og Lundsby? Så hop ind på LinkedIn og følg os der. Det kan, også, betale sig.
Lyst til at vide mere?
Ethvert godt samarbejde begynder med en samtale. Er du klar til at bidrage aktivt til den grønne omstilling? Og har du lyst til at vide mere om, hvordan Lundsby kan hjælpe med at gøre idé til virkelighed og få enderne til at mødes? Så skriv eller ring. Vi glæder os til at tale med dig.
